Vi er bro.
I bro har vi i over 20 år hjulpet mennesker og organisationer med at bevæge sig – mod deres mål, gennem forandringer og hen over de bump, der uundgåeligt opstår undervejs.
Det gør vi ved at forstå, hvad der styrer og flytter adfærd – og hvad der skal til for at fastholde en forandring. Først kigger vi på de mennesker, vi skal flytte: Hvad gør de? Og hvorfor gør de det? Og så finder vi ud af, hvordan vi bringer dem og deres organisation et nyt sted hen.
Og det gælder uanset, om vi skal hjælpe med at bygge et team, udvikle ledere, adfærdsdesigne omgivelser, kommunikere strategisk – eller rådgive om den adfærd, kommunikation eller beslutninger, der får en organisation sikkert igennem eller undgår en krise.
I bro hedder vores mødelokaler Langebro, Storebælt og Bifrost. Vi er ikke kolleger, men bro’llegaer – som tæller både kommunikatører, psykologer, antropologer, etnologer og statskundskabere. Vi elsker morgensang, vores kaffekopsamling – og at løse virkelig svære opgaver. Sammen. Vi bøvler med at finde ud af, om vi er et kommunikationsbureau eller et konsulenthus. Men det er faktisk ikke så vigtigt.
Vi er bro.
Vi vil altid gerne høre fra dig
Har du en udfordring, en idé eller bare en spirende nysgerrighed? Så ræk ud. Vi elsker at nørde løsninger, vende perspektiver og finde nye veje – og vi lover, at vi ikke prøver at sælge dig noget, du ikke har brug for.
Send os en mail, giv os et kald, eller kig forbi til en kop kaffe.